Lokal toldekspertise

Vi håndterer dine tolddokumenter for dig og sikrer, at godset ankommer uden forsinkelser og problemer

Toldregler og -vedtægter gjort effektivt og økonomisk

Toldbehandling af import- og eksportforsendelser er en del af Blue Waters kerneydelser. Vi ønsker, at vores kunder skal vide, at deres gods er i sikre hænder hos os. Vi sørger for dokumenthåndtering, som kan være en vanskelig affære, da toldregler og -vedtægter varierer fra land til land – hvilket kan være tilfældet både indenfor EU og i resten af verden.
Blue Water har erfaring, ekspertviden og interne kompetencer til at sikre en korrekt toldbehandling, hvad enten det drejer sig om levende dyr, køle-/fryseprodukter, FCL/LCL, industrigods i stor målestok eller noget helt andet. Den korrekte fortoldningsprocedure er afgørende, da den kan spare omkostninger og forhindre forsinkelser i frigivelsesprocessen.

Dedikerede toldeksperter

Blue Waters toldeksperter er AEO-certificerede til at arbejde med toldsager og skal sikre, at vi yder den bedste service til kunderne. På vores kontorer i hele verden har vi lokale toldeksperter, der kender den lokale lovgivning, de lokale betingelser og regler.

 

Vi vurderer kontinuerlig uddannelse og undervisning højt, da toldområdet er i konstant udvikling. Vi ønsker at levere hjælp og vejledning gennem veluddannede og opdaterede fagspecialister. På denne måde garanterer vi kunderne, at vores standard altid er høj.

Udvalgte services

Privat toldbehandling
Hjælp med privat toldbehandling

Vi hjælper med toldbehandling, hvis du har brug for det – for eksempel hvis du flytter fra et land til et andet.

Lokal ekspertise
Lokal toldekspertise

De lokale toldeksperter på Blue Waters kontorer i hele verden har omfattende kendskab til lokal lovgivning.

Toldoplag
Toldoplag

Mange af vores lokationer tilbyder toldoplag. Kontakt vores kontor i dit lokalområde og find ud af, hvordan vi kan hjælpe dig.

EU’s frihandelsaftaler

Europa-Kommissionen forhandler på vegne af Danmark frihandelsaftaler mellem EU og lande udenfor EU. EU’s bilaterale frihandelsaftaler supplerer de globale frihandelsaftaler, som forhandles i Verdenshandelsorganisationen WTO.

 

Det primære formål med EU’s frihandelsaftaler er at forbedre europæiske virksomheders adgang til vigtige markeder udenfor EU til gavn for eksporten. Frihandelsaftalerne giver også de europæiske virksomheder og forbrugere adgang til at importere billigere og flere forskellige varer fra lande udenfor EU.

 

Download PDF filen herunder for at se præcis hvilke lande EU har forhandlet frihandelsaftaler med.

Download (PDF)

Fejlfri toldbehandling

Håndtering af tolddokumenter er en vanskelig sag. Vi sætter os høje mål og forventer, at vores toldeksperter sørger for fejlfri dokumenthåndtering. Vi har ikke råd til og vil ikke acceptere fejl, da det kan ende med at blive en dyr affære for os og ikke mindst for kunderne.

 

Dette er en af grundene til, at vores toldafdelinger kun er bemandede med dedikerede fagspecialister – de accepterer heller ikke fejl. Vi ønsker at løse kundernes toldproblemer gennem service af høj kvalitet.

Læs Blue

Water NEWS

Læs

Book din

forsendelse

Book